SKÅL, og velkommen til november måneds blogindlæg! Først en hurtig snak om vejret (det skal man jo som dansker starte næsten enhver samtale ud med): Hold op, hvor er det blevet mørkt og koldt! Jeg kan godt mærke, det liiiige er noget, man skal vænne sig til, trods det er noget, jeg får sagt i hvert fald 30-40 gange hvert år.
Nå, nok om vejret – der sker mange spændende ting i mit liv som tryllekunstner pt, og med den snarlige udgang af 2024 glæder jeg mig til at gøre status over, hvordan året er forløbet. Det bliver nu nok først i december måneds indlæg, jeg beskriver det.
Tryllekunstner til julefrokost
Atter i år har november måned været præget af div. underholdning til julefrokost. Private såvel som firmaer har heldigvis booket mig ved deres arrangementer rundt i hele Danmark – det har indtil videre været utrolig fedt! Jeg har underholdt som tryllekunstner i Jylland, tryllekunstner på Fyn og tryllekunstner på Sjælland – alle lokationer og selskaber har været glade, tilfredse og fascineret. Skønt!
Især er det skønt, at selskaberne har rost mine shows, fordi jeg post DRAMAGISK befinder mig i en periode, hvor jeg virkelig forsøger at teste nye effekter af ved diverse optrædener. Jeg er desværre nødsaget til at bruge nogle selskaber, jeg optræder for, som ”prøveklude”, da jeg af gode grunde ikke har mulighed for at teste effekterne på anden vis. Bevares, jeg øver dem naturligvis et utal af gange foran spejlet derhjemme, men det er først, når jeg viser dem for et ukendt selskab, at jeg finder ud af, om de virker eller skal skrottes. Heldigvis har reaktionerne været gode, og jeg vil i den kommende tid fortsætte med at prøve forskellige effekter af. Jeg har joket lidt med mig selv om, at jeg bare skal teste effekterne af på de julefrokostselskaber, som ligger sent på aftenen, da sandsynligheden for beruselse er størst. På den måde er der en sandsynlighed for, at selskabet ikke opfatter, hvis noget rent faktisk går galt. Men ja, det er selvfølgelig blot en tanke… Indtil videre 😉
Tilbage til hverdagen som tryllekunstner
Nu har jeg haft en måneds tid til at indstille mig på en hverdag med optrædener primært i weekenderne. Skulle det være gået nogens næse forbi (nææææppe) kan jeg fortælle, at oktober måned er gået med at turnéer Danmark rundt med mit første one-man show nogensinde. DRAMAGISK blev en succes, og billetsalget mere end tredoblede baseret på mine forudsigelser, og det var fedt! At så mange har været nysgerrige på hvad trylleri, mentalisme og komik i en skarp kombination kan byde på, er jeg meget taknemlig for.
November måned har været præget af en mere stille og rolig hverdag – gudskelov for det, for oktober måned har været den absolut mest pressede (men også fedeste!!!!) måned i hele min karriere som tryllekunstner. Showoptrædenerne i november har alle været placeret i weekenderne og har primært bestået af julefrokoster. Det giver vel også helt OK mening, at man placerer en privat julefrokost eller en firmajulefrokost i en weekend – pænt træls at skulle på arbejde dagen efter!!
Jeg har i særdeleshed nydt ikke at stå på en højrehævet scene med lydudstyr som under turnéen, da jeg optræder klart bedst som tryllekunstner, når jeg er i øjenhøjde med selskabet og har mulighed for at gå rundt iblandt dem. Dog skal det nævnes, at både det at stå på en scene og optræde almindeligt kan noget vidt forskelligt, og at der også er mange fede ting ved at stå på en scene.
Tryllekunstneren netop hjemvendt fra ferie (igen)
Jep, I ved det sikkert godt, men jeg er tosset med at rejse. Især på skæve tidspunkter, hvor turismen ikke er på sit højeste. Min kæreste og jeg har tilbragt den seneste uge på Gran Canaria, hvor vi har vandret øen tynd og oplevet alt det, vi ikke fik oplevet sidst, vi var der. Det har været tiltrængt er tvinge sig selv væk fra Danmark efter en hård periode med DRAMAGISK.
Nu er jeg tilbage på pinden, og er klar igen til at skabe underholdning til fest. Jeg skal både optræde på fredag som tryllekunstner til fødselsdag og på lørdag som tryllekunstner til firmajulefrokost. Det ser jeg meget frem til, og du kan stadig nå at sikre dig årets underholdning til julefrokost! Smid en mail på magi@nicolajmogensen eller udfyld kontaktformularen, så vender jeg fluks tilbage med et tilbud på underholdningen hos jer.
Jeg håber, I får en fantastisk december måned – på gensyn ved årets slutning! 🙂
//Nicolaj