Tryllekunstner til firmafest
Gør firmafesten helt særlig og magisk med et festligt indslag
Skab en uforglemmelig aften - Book en tryllekunstner til jeres firmafest
Årets firmafest står for døren, men underholdningen mangler, så hvad skal den bestå af?
Svaret er simpelt: Book en tryllekunstner
Tryllekunstner Nicolaj Mogensen skaber firmafestens højdepunkt med sit anmelderroste firmashow. Han garanterer imponerende trylleri og masser af komik, som kan få selv det mest uoplagte selskabsmedlem til at måbe. Med eminent selskabsforståelse, magisk timing og humor indtager Nicolaj scenen som underholder og giver selskabet en stærk oplevelse.


Når trylleri møder feststemte kollegaer
Firmafester er blandt Nicolaj Mogensens favoritarrangementer at optræde ved – her er stemningen ofte afslappet, energien høj og rammerne sat for en god oplevelse. Uanset om selskabet er festklart fra start eller har brug for et lille skub, forstår Nicolaj at tilpasse både tempo, indhold og interaktion, så underholdningen til firmafesten passer perfekt til publikum.
Gennem hele firmashowet inddrages gæsterne aktivt, og når stemningen i forvejen er god, skaber det de bedste betingelser for en levende og engagerende oplevelse, hvor publikum har lyst til at deltage
Det fortæller arrangørerne
Det effektive trylleshow til firmafesten
Det effektive firmashow er bygget op omkring korte, præcise effekter med hyppige klimakser – uden lange forhistorier eller tunge opbygninger. Alt overflødigt er skåret fra, så der er fuld fokus på den magiske oplevelse og publikums engagement.
Kombinationen af trylleri og mentalisme skaber variation og sikrer, at showet holder opmærksomheden fra start til slut. Mentalismen tilføjer et ekstra lag af forundring, når Nicolaj læser tanker og udfører mentale eksperimenter, der både fascinerer og overrasker.


Storslået tryllekunst til firmafest
Som mangeårig professionel tryllekunstner anvender Nicolaj flittigt hele sit repertoire, når han optræder. Foruden trylleri introducerer han sit publikum for mentalisme, som med tiden er blevet en stor passion. Han kaster sig ud i mentale eksperimenter og manipulationssekvenser, hvor han, ved hjælp af tillærte færdigheder, forsøger at kommunikere med gæsternes tanker. Den reneste form for mentalisme er den, hvor det lykkes Nicolaj at finde frem til noget, en tilskuer tænker på. Det virker altid helt utrolig stærkt og dybt chokerende for selskabet.
De 4 mest oplagte grunde til at booke Nicolajs firmashow
Mentalisme - Det overraskende indslag
De seneste år har Nicolaj inkorporeret mentalisme i sit firmashow på opfordring af arrangører. Derfor er firmashowet en blanding af både trylleri og mentalisme.
De to underholdningsformer går så godt i spænd, at det forekommer helt naturligt at kombinere dem. At inddrage elementer fra begge verdener skaber en større variation og et overraskelseselement, når Nicolaj optræder.
Det er desuden med til at sikre, at selskabet ikke ”fyldes op” af hverken den ene eller anden underholdningsform.

Sådan optræder Nicolaj som tryllekunstner til firmafesten

Hvorfor vælge firmashowet?
Som performer skiller Nicolaj sig ud med sin jordnære stil og humoristiske tilgang til underholdning. Her er ingen store dramaturgiske seancer eller dyb alvor forbundet med hans optræden – i stedet får I et show med et uhøjtideligt, engagerende udtryk, der skaber fællesskab og grin.
Alt indhold er skrevet og sammensat af Nicolaj selv, hvilket sikrer en personlig og veltilrettelagt oplevelse, hvor både magi og underholdning spiller hovedrollerne. Med fokus på både fascinationskraft og humor leverer Nicolaj et firmashow, der samler selskabet og skaber varige minder.