Skip to content
Magisk Underholdning Til Firmafest

Hej folkens,

Så blev det igen den tid på måneden. Tid til endnu et blogindlæg som centrerer sig om, måske ikke overraskende, mit erhverv som tryllekunstner.

Gennem de seneste år er jeg i højere grad blevet booket til firmaarrangementer. Om det er underholdning til firmajulefrokost, underholdning til firmafest eller underholdning til temafest har jeg oplevet en kraftig stigning i antallet af forespørgsler fra firmaer.

Ved starten af min karriere fik jeg tæt på nul henvendelser fra firmaer. Jeg underholdt primært ved private arrangementer som konfirmationer, fødselsdage og bryllupper. Men i kraft af min (gode, tillader jeg mig selv at beskrive det som) præstation ved private fester, fik flere og flere firmaer efterhånden øjnene op for, at det kunne være en idé at kaste sit søgelys på mig ved festlige lejligheder. Derudover var der selvfølgelig også et helt naturligt element i, at der ved private fester også var deltagere, som efterfølgende kunne sprede den oplevelse, han eller hun fik i weekenden.

Nu hvor min optræden ved firmaarrangementer er stødt opadgående tænkte jeg, at dagens indlæg skulle sætte fokus på, hvad jeg kan tilbyde til jeres næste firmaarrangement. For ja: Det er dæleme fedt at have besøg af en tryllekunstner til firmafesten, hvis I spørger mig!

Hvad bidrager en tryllekunstner med til firmafesten?

Kort beskrevet: Humor, stemning og fascination! Så enkelt kan det siges. Jeg er, når jeg optræder som tryllekunstner til firmafesten, ekstremt bevidst om at konstruere mit show, så der er indhold for enhver smag. Typisk vil firmaarrangementer huse selskaber i alle aldersgrupper, og derfor håndplukker jeg nøje de effekter, jeg mener vil give de bedste reaktioner all-around.

Firmafesten er en begivenhed, hvor kendskabet personalet imellem ofte er begrænset. Det er ikke sikkert, at personalet i hverdagen får mulighed for dybdegående og private samtaler i løbet af dagligdagen, da personalet først og fremmest møder ind på et arbejde for at, nå ja, arbejde. Derfor kan det være svært at lære hinanden at kende udover det, der samtales om i forbindelse med arbejdet.

Med en optræden fra en tryllekunstner kan det med garanti være med til at ryste festdeltagerne sammen og give dem et oplagt samtaleemne efterfølgende. Altså fungerer et trylleshow som en oplagt samtalestarter. Af samme årsag er jeg ofte anvendt ved starten af en firmafest som en såkaldt ”ice-breaker”.

Ydermere er jeg en performer, som elsker at tilrettelægge mit show med arrangørens tanker som mit primære udgangspunkt. Derfor kan jeg med stolthed i stemmen også fastslå, med arrangørernes bekræftende ord, at jeg er en person, der omhyggeligt giver mig tid til at lytte til arrangørernes forventninger til min optræden. Efter bedste evne vil jeg inkludere selskabet på en bestemt måde eller inddrage relevante effekter/rekvisitter, hvis det ønskes.

Dog skal det på det kraftigste understreges, at det ikke er et krav, at arrangørerne skal gøre sig tanker om min optræden på forhånd. Mit trylleshow til firmafesten er i forvejen pakket med et bredt arsenal af underholdende effekter, som nok skal få selv det mest kritiske publikum overbevist om, at magi virkelig eksisterer.

Book underholdning til firmafest med det samme

Jeg håber, ovenstående har givet jer et lille indblik i, hvad jeg kan tilbyde som underholdning til firmafesten. Hvis I synes, det lyder interessant, så hold jer endelig ikke tilbage med at skrive til mig gennem min kontaktformular. Samme dag vender jeg tilbage med et tilbud på underholdningen til arrangementet.

Hvis indlægget her har givet jer blod på tanden for at vide mere, er I naturligvis meget velkomne til at læse meget mere om, hvem jeg er, og hvad lige netop jeg kan tilbyde som tryllekunstner til firmafesten. Se meget mere info om mig ved at klikke jeg ind på forsiden.

OBS: Som professionel optræder jeg både som tryllekunstner i Jylland, tryllekunstner på Fyn og tryllekunstner på Sjælland. Derfor kan jeg med garanti også forsikre jer, at selvom jeg er bosiddende i Århus, behøves det absolut ikke begrænse mig geografisk.

Et ydmygt TAK!

Tusind tak for jeres store læselyst endnu en gang – I skal vide, jeg sætter stor pris på, I læser med. Også selvom indlæggene til tider kan blive en smule selvfede (hvilket jeg virkelig forsøger at undgå).

Det var alt fra mig for denne gang. På gensyn i årets første forårsindlæg! 🙂

//Nicolaj

Andre
blogsider