Hej med jer alle sammen, og velkommen til november måneds blogindlæg. Jeg er pt. en travlt optrædende tryllekunstner ved diverse julefrokostarrangementer rundt i hele Jylland, Fyn og på Sjælland, og jeg elsker det! Men selvom min underholdning til julefrokoster fylder langt det meste af min dagligdag for øjeblikket, skal I selvfølgelig ikke snydes for en opdatering på min tilværelse.
Julefrokost og glade tryllekunstnerdage
Først og fremmest kan jeg med indre ro fortælle jer, at jeg er et godt sted i min professionelle tilværelse og karriere. En masse arrangementer venter forude, og jeg ser altid frem til at agere tryllekunstner til julefrokosten. Julefrokoster er især kendetegnet ved, at stemningen er skudt HELT i vejret fra sekundet jeg ankommer og gør min entré. Det hænger især sammen med mængden af alkohol, der som oftest indtages under disse arrangementer.
Alkohol hæmmer og sløver selskabet, hvilket til tider godt kan være en udfordring for mig som tryllekunstner. For selvom alkoholindtagelsen gør mit show mere levende, intuitivt og underholdende, kan det være svært at styre selskabet og fange dets koncentration i længere perioder. Som mange af jer sikkert ved, inklusiv jeg selv, har alkohol det med at påvirke hjernen på en sådan måde, at det kan være svært at holde fokus samme sted over længere tid. Derfor er det sommetider en noget større udfordring at fastholde og fascinere et bedugget publikum.
Dog har jeg med så efterhånden mange år i bagagen lært, hvordan jeg takler langt de fleste situationer, hvor heftige alkoholmængder er det styrende. Men lad mig være ærlig: Selv jeg kommer ud for at det, der var planlagt, går op i hat og briller, og derfor har jeg været nødsaget til at sadle om undervejs.
Visuelle tryllekunster og hurtigere klimakser
Det kan være bøvlet og blive en lang affære at stå for underholdningen ved et alkoholpåvirket selskab, og derfor har jeg nogle helt klare guidelines for, hvordan jeg planlægger mine julefrokostshows. Først og fremmest er jeg af natur (synes jeg selv, hehe) en behagelig, energisk og humoristisk gut, hvilket jeg virkelig drager nytte af, når jeg optræder som tryllekunstner til julefrokosten. Jeg er meget opmærksom på mine omgivelser og holder skarpt øje med, om jeg har alle med undervejs. I den forbindelse er humor en essentiel del af at bibeholde selskabets koncentration, idet humor skaber nærvær og opmærksomhed. Kort fortalt: Siger jeg noget sjovt, vil selskabet lytte og forhåbentlig grine – på den måde får jeg deres opmærksomhed.
Dernæst er det vigtigt for mig, når jeg skriver og tilrettelægger mine julefrokostshows, at mine tryllerieffekter ikke er for lange og indviklede at forstå. Det er altså for mig altafgørende, såfremt jeg skal have hjælp fra en/flere i selskabet, at det er simple og konkrete ting, jeg beder dem om hjælp til. En alkoholiseret hjerne fungerer meget på samme måde som børns hjerner på visse punkter: De skal kunne forholde sig til det, de ser, her og nu – ellers mister de interessen. Derfor forsøger jeg fra effekternes start altid at skabe en form for spænding, da det pirrer deres opmærksomhed og appellerer til fastholdelsen af samme.
Når spændingen og opmærksomheden er vagt, er jeg meget bevidst om, at det visuelle element gerne skal være repræsenteret – altså at selskabet rent fysisk skal have noget, de kan se og forholde sig til. Jeg er meget påpasselig med at indtænke for megen mentalisme under mine shows til julefrokoster, idet mentalisme hurtigt bliver for diffust og svært at forstå for et alkoholiseret publikum. Som beskrevet ovenfor minder et påvirket selskabs hjerne meget om børns, og børn og mentalisme kan være svært at kode sammen i shows, da børn har det med at skifte mening og i det hele taget vil have noget visuelt, de kan forholde sig til.
Book underholdning til julefrokost
Jeg er stærkt besat hen over den næste måneds tid herfra, hvor jeg glæder mig ekstremt meget til at skabe aftenens underholdning ved diverse julefrokoster. December måned er hårdt besat med arrangementer, men det er stadigvæk muligt for mig at komme forbi jer, hvis I endnu ikke har booket årets underholdning til julefrokosten.
Om det er underholdning til julefrokost, underholdning til firmajulefrokost eller en helt anden type underholdning, I søger, så tøv ikke med at kontakte mig – det kan enten foregå gennem min kontaktformular eller ved at ringe direkte til mig på tlf. 28913718.
… Og så vil jeg endnu engang sige tak for jeres tid. Nu vil jeg planlægge weekendens shows, så de kommer til at spille 100%. Vi skrives ved igen i slutningen af december.
Hav det rigtig godt, indtil vi ses igen! 🙂
//Nicolaj