Skip to content
Bryllupssæsonen Og Den Lune Luft

Halløjsa læsere, og velkommen til juni måneds indlæg på bloggen! 🙂

For søren, hvor er jeg sprængfyldt med energi for tiden – masser af varme, lyse aftener og skønne ferieplaner. Min kæreste og jeg er netop hjemvendt efter en uges ferie på den græske og yderst pragtfulde ø Zakynthos lokaliseret i Grækenland. Tzatziki, pitabrød og gyros har været en stor del af vores spisevaner den seneste uges tid, alt imens krystalklart havvand og bjergvandring har været på vores liste over planlagte aktiviteter.

Ugen er gået fortrinligt, og alle indtryk er blevet taget ind, omfavnet og bearbejdet. Det har også betydet fornyet energi og mere end opladte batterier, og jeg er nu et hundrede procent klar til at at gøre mig som tryllekunstner og angribe sommerens trylleshows med storslået energi! 🙂

Tryllekunstner til bryllup

Allerede inden vi drog på ferie, blev bryllupssæsonen skudt i gang med shows i både Jylland, Fyn og på Sjælland – det var en udsøgt fornøjelse. Efter at være hjemvendt fra ferie starter sæsonen nu for alvor, og den næste måneds tid til halvanden skal jeg underholde som tryllekunstner ved adskillige bryllupsfester. Det ser jeg meget frem til! Min seneste optræden foregik i det Nordlige Danmark, nemlig Skagen, hvor Charlotte og hendes mand i en alder af 76 år havde besluttet sig for at lade sig gifte. Det synes jeg selv er ret stærkt! I den forbindelse ønskede de at give deres gæster en anderledes oplevelse, og derfor fandt de frem til min hjemmeside. På dagen sagde termometret +20 grader, så gæsterne blev arrangeret i Charlotte og Henriks private, som den dag udgjorde min ”scene”. Hyggeligt, uformelt og meget passende varmen taget i betragtning.

Her gennemførte jeg mit personliggjorte show med masser af magi, humor og publikumsinddragelse. Charlotte og Henrik vidste ikke noget om, hvad jeg havde planlagt, og derfor fik de sig også noget af en overraskelse, da jeg inddragede dem i en nøje planlagt tankelæsningseffekt. Showet sluttede af med store bifald og utallige roser, hvilket gjorde mig både glad og stolt. Jeg bliver aldrig nogensinde træt af ros – og ris for den sags skyld – men at blive rost viser mig, at jeg gør mit arbejde godt, og at jeg kan være mit erhverv bekendt. FEDT!

Et oplagt valg som underholdning ved brylluppet

Ved en så speciel anledning, som et bryllup må siges at være, bør der også høre sig speciel underholdning til. Mit bryllupsshow er en stærk blanding af både trylleri og tankelæsning, kaldet mentalisme, og jeg kan uden den mindste tøven forsikre jer, at oplevelsen bliver noget helt særligt.

Når jeg som tryllekunstner skriver mine shows til brylluppet, går jeg højt op i at inddrage og centralisere det element af kærlighed, som i forvejen er massivt tilstede på dagen. Det giver trylleshowet et stærkere og mere personligt udgangspunkt. Derudover er min helt store passion at inkorporere så megen humor og fysisk inddragelse af gæsterne som overhovedet muligt. Selvfølgelig i et omfang, der ikke bliver hverken stressende, ydmygende eller for meget for nogen. Alt er afstemt og koordineret ned til mindste detalje, og min fornemmeste opgave er at sørge for, selskabet har noget konkret, de vil kunne huske dagen for.

SÅ BOOK MIG DOG!

En tryllekunstner til bryllupsfesten er et oplagt input, hvis man ønsker at tilføre festen noget helt andet, overraskende og anderledes. Jeg er tosset med at optræde ved bryllupsfester og tro mig, det vil med al garanti skinne kraftigt igennem, når jeg går på scenen.

Jeg har optrådt ved både formelle og uformelle bryllupper og alt fra 10-150 gæster. Min erfaring er lang, og derfor ved jeg også, hvad der skal til, og hvad det kræver.

Hvis I har lyst til at høre nærmere omkring mig som tryllekunstner, eller hvis I er nysgerrige på, hvad jeg konkret kan tilbyde til et forestående bryllup, så tøv ikke med at udfylde kontaktformularen. Mange datoer (særligt weekenderne) hen over de kommende måneder er allerede optaget, men det er absolut stadig muligt at finde et hul i min kalender!

Lad det være en oplagt måde at afslutte dagens blogindlæg på. Tusind tak, fordi I har været så søde at læse med endnu en gang.

Bryllupperne kalder – på genlæs i juli! 🙂

//Nicolaj

Andre
blogsider