Hej alle,

Min tanke med dagens indlæg er at give jer et indblik i, hvordan jeg blev tryllekunstner. Det er derfor mit absolut mest personlige indlæg til dato. Men ved I hvad? Det føles faktisk helt rart at fortælle jer om.

Fra drømmen om journalist til drømmen om tryllekunstner

Navnet er (ja ja, I kender det godt, men alligevel) Nicolaj Mogensen. Jeg er 28 år, og til daglig fungerer jeg som professionel tryllekunstner og mentalist. Mine år i branchen tæller intet mindre end +13.

Tryllekunstner er absolut ikke noget, jeg altid har vidst, jeg ville være. Faktisk er det således, er jeg gennem en lang årrække var overbevist om, at jeg skulle være journalist på et stort nyhedsmedie. Men så opstod en helt ny og noget atypisk hobby, som jeg virkelig blev bidt af. Det i en sådan grad, at jeg glemte alt om journaliststudiet. Simpelthen fordi jeg havde fundet en interesse, der var SÅ betagende og spændende! 🙂

De følgende afsnit beskriver den rejse, jeg har været på i tryllekunstnerregi frem til i dag. Lige fra starten til udformningen af mit første show og til mit professionelle virke, som det ser ud i dag.

I ønskes alle en rigtig god læselyst.

Sådan stiftede jeg bekendtskab med trylleriet

Hvor kunne det bare være fedt, hvis jeg havde en virkelig svedig historie at berette om her. En crazy historie om, at jeg er på en ferie i udlandet, hvor jeg møder en stor og verdenskendt tryllekunstner. En verdensstjerne, der introducerer mig for nogle af tryllekunstens Aller ædleste teknikker, tricks og greb.

…. Men det kan jeg desværre ikke prale med. Den egentlige grund til interessens opståen er, at jeg som barn modtog et tryllesæt i gave. Ikke noget vanvittigt hurlumhej med kæmpe illusioner eller noget. Næh, en papæske med plastikgenstande og tilhørende forklaringer omhandlende, hvordan genstandene skulle anvendes. Og ikke mindst hvordan de skulle benyttes til at snyde…… højst et enkelt barn, der i forvejen var halvtræt og ukoncentreret.

Nedtur

Dog var der stadig noget dragende ved mystikken bag trylleriet. Min motivation var drevet af al hemmelighedskræmmeriet, som gjorde det yderst interessant. Tænk, at jeg kunne lære noget, ingen andre vidste, hvordan man gjorde. SEJT!

Men spændingen varede ikke ved. Hurtigt gik det op for mig, at det krævede hård træning og ikke bare knips og kraftige tanker at trylle. Derfor endte tryllesættet under min seng sammen med alt det andet ligegyldige legetøj. Dog var tryllesættet alligevel noget, der fangede min interesse, og som jeg ved flere lejligheder vendte tilbage til de efterfølgende år.

Optur og genfinding af gejsten

15-årsalderen var for mig et såkaldt turning point, hvor jeg for alvor blev bidt af trylleriet. Jeg havde fornøjelsen af at opleve Rune Klans show ”Går Large” i 2007 og WOW! Wow, hvor var det fedt – og det blev samtidig startskuddet, der skulle minde mig om, at trylleri alligevel var ret fedt.

2007 blev derfor året, hvor jeg for alvor ville optage min tilbagevendende interesse igen. Og på et noget højere niveau end ”Tryl med Simba” (som var navnet på det tryllesæt, jeg fik som barn).

Youtube dukker op

Nu hvor jeg havde lært at læse og skrive, var jeg ikke afhængig af at lære trylleriet gennem børnetryllesættet. Nu var der pludselig noget, der hed Youtube, hvor alverdens videoer om alt og intet var at finde.

Derfor begyndte jeg at støvsuge hele Youtube for at finde mennesker, der lærte tricks fra sig. Som nybegynder i faget ejede jeg ingen tryllerekvisitter, så mine søgninger omhandlede genstande, vi allerede havde i hjemmet. Kort, bolde, mønter og elastikker var toppen! Og jeg lærte da også hurtigt at bruge rekvisitterne på en måde, der overraskede blandt vennerne.

Tryllekunstner for vennerne

Men Gud, hvor mine venner må have hadet at se på mine tricks. Hvad de ikke har været vidne til. Hver gang vi sås, insisterede jeg på at vise dem “mit helt nye trick”. Og lad mig bare være ærlig: Ikke alle var lige gode.

Underligt nok virkede de overraskende imponeret over mine kort-, mønt-, bold- og elastiktricks. Eller også lod de bare som om. For det var jo den eneste mulighed for at få mig til at holde mund. De håbede nok på, at hvis de fremstod imponeret og interesseret, ville jeg stoppe med at øve mig mere. Eller i det mindste stoppe med at vise mine små og til tider irriterende tricks. Gudskelov skete det ikke, men jeg må indrømme, at jeg føler med kammesjukkerne fra mine tidlige ungdomsår.

Fra close-up til scenetrylleri

Da jeg ramte starten af mine 20’ere, begyndte jeg at sætte mig konkrete mål for udviklingen af trylleriet. Nu ville jeg dæleme gerne snart optræde for et rigtigt selskab! Et selskab, der ikke var mine venner, og som jeg ikke kendte på forhånd. Her meldte frustrationen sig straks, for hvordan skulle jeg nogensinde kunne optræde foran et selskab? Mine hidtil anvendte rekvisitter kunne ses fra højest en halv meters afstand. Derfor gav det ikke mening af forestille sig en optræden, når selskabet alligevel ikke kunne se, hvad jeg lavede fra “scenen”.

Jeg måtte pakke kortene, boldene, mønterne og elastikkerne væk og gå i tænkeboks. Mine rekvisitter skulle være større, vildere og mere imponerende.

Midt i gymnasietiden, og med et fritidsjob på sidelinjen, begyndte jeg at tilrettelægge mit allerførste sceneshow. Et sceneshow, som skulle sparke r*v! SU’en og lønnen fra fritidsjobbet i Føtex blev alt sammen brugt på at indkøbe rekvisitter og lærebøger indenfor trylleri.

Jeg gik i gang med at planlægge rekvisitterne og de tricks, der skulle være med i mit show. Også i denne periode startede jeg på mit første manuskript.

Mit første show som professionel

Det første show, jeg blev booket til, var en polterabend. Min storebrors kammerat skulle giftes, og det var en oplagt mulighed for at fremvise mit show for første gang nogensinde.

Sjældent har jeg mærket en så intens nervøsitet, som da jeg blev tilbudt at stå for underholdningen. Mit hjerte galoperede, og jeg begyndte at tvivle på mig selv. Adskillige gange var jeg ved at ringe op og fortælle min storebror, at jeg desværre ikke kunne alligevel. Dog måtte jeg huske mig selv på, at det var en gylden mulighed for at starte en mulig karriere.

Showet, jeg leverede, ville jeg nok ikke være synderligt stolt af at se på i dag. Men så igen: Vi starter ALLE SAMMEN et sted og udvikler os derudfra. Det essentielle var, at jeg havde besejret min nervøsitet og leveret mit første professionelle trylleshow.

Gæsterne roste ikke mit show af medlidenhed men faktisk fordi, de kunne lide, hvad de så. Det gav mig et kæmpestort motivationsboost og et gåpåmod, der gav mig lyst til at gøre det igen.

BILLEDE

Sådan kører tryllebiksen i dag

Jeg kan med stolthed fortælle jer, som I garanteret allerede ved, at jeg i dag lever af at være tryllekunstner. At kalde sig selv professionel tryllekunstner har været det ultimative mål, siden jeg som 15-årig genoptog interessen. Det klinger faktisk ret godt, når jeg siger ordene for mig selv (som jeg gør lige nu). 🙂

Desuden kan jeg tilføje, at jeg i dag har bygget videre på min ”uddannelse”. Jeg har specialiseret mig i mentalisme (tankelæsning) og manipulation, som jeg også inddrager i mine shows.

Så lad mig fortælle jer noget: Kæmp for det, I brænder for! Livet er for kort til at gøre, hvad andre siger, I skal gøre. Find jeres egen vej og kæmp. Ja, det kræver tålmodighed. Ja, det kræver disciplin. Ja, det kræver hårdt arbejde. Men det er det hele værd i sidste ende, det har I mit ord på.

Andres manglende forståelse og din egen tøven må aldrig være en hindring for at gå efter dit mål.

TAK!

Jeg sætter utrolig meget pris på, at I har læst med så langt. Tusind tak for det.

Måske vi ses til en konfirmation, fødselsdag eller julefrokost i fremtiden? Det håber jeg.

Det er helt gratis og uforpligtende at få et tilbud på underholdningen til jeres næste arrangement her.

I mellemtiden kan I holde jer opdateret på meget mere trylleri ved at “Like” og “Følge” min Facebookside.

Rigtig god weekend til alle! 🙂

//Nicolaj