Skip to content

Hvorfor Skal Jeg Booke En Tryllekunstner Til Brylluppet?

Glædelig sommer, alle læsere, og velkommen til juni måneds blogindlæg! 🙂

Jeg har siden sidst optrådt som underholdning ved en del bryllupper, og derfor tænkte jeg, det var oplagt for mig at fortælle jer lidt om, hvorfor en tryllekunstner til brylluppet er en fremragende idé – for det er det!

Derudover har jeg været så heldig at kunne trække stikket en uges tid, hvor jeg har besøgt Kreta med min kæreste. Ferien gik alletiders, og det var især dejligt at blive “tvunget” til at koble af og blot nyde stedet, man befandt sig.

Nu er jeg tilbage i Danmark i fuldt flor, hvor jeg de seneste weekender har haft fornøjelsen af at underholde som tryllekunstner ved en nonfirmation, en fødselsdag og hele 3 bryllupper. Showene er forløbet efter alle kunstens regler, og det har i sandhed været en fornøjelse at gæste alle de søde hovedpersoner og deres selskaber.

Tryllekunstner til bryllup storhitter

Det er bestemt ikke tilfældigt, at der i denne periode falder en del bryllupsarrangementer. Når sommeren er over os, vælger mange par også at overgive sig til hinanden og derigennem holde et brag af en fejringsfest.

Langt størstedelen af mine bryllupsarrangementer ligger i juni, juli og august, og jeg tror, vejret spiller stort ind, når parrene erklærer sin kærlighed på netop den tid af året. Mange booker fotografer, og vi ved jo alle sammen, at billeder i solskin, behagelige temperaturer og måske endda med en blå himmel i baggrunden æstetisk er med til at give billederne liiiige 10% mere.

Jeg må også blankt erkende, at jeg føler mig meget privilegeret og stolt over, at så mange arrangører har lyst til at invitere mig som tryllekunstner ind i et så intimt rum, som et bryllup må siges at være. Stemningen oser af kærlighed, og min opgave er at forsøge at give selskabet en (endnu mere) mindeværdig dag, som de vil kunne se tilbage på.

Tryllekunstner spreder magisk stemning som underholdning til bryllup.

Hvorfor hitter en tryllekunstner til bryllup?

Efter min bedste overbevisning lever vi i dag i en tid, hvor mange finder det at holde en tale en smule uoriginalt og måske endda halvkedeligt. Bevares, en tale kan være dybt personlig og sagt med så megen kærlighed, at øjnene forbliver våde hele vejen igennem, men måske er det også præcis det, mange arrangører gerne vil undgå: At blive for rørt.

Der ligger selvfølgelig også noget i, at mange arrangører, når jeg snakker med dem, beskriver sig selv som værende “ikke den store taler”. På den måde giver det mening at kigge i en anden retning og give bryllupsparret og gæsterne en anden form for underholdningsoplevelse.

Naturligvis er der også de arrangører, som blot ønsker en anderledes form for underholdning til at skabe rammerne og stemningen for festen, og her falder valget i højere grad mere og mere på at booke en tryllekunstner – hvilket jeg synes er en fantastisk idé!

Personlig underholdning til bryllup

Jeg synes, det er vigtigt, at bryllupsparret får en fuldstændig fantastisk og magisk dag, som vil give dem et minde for livet. Derfor går jeg også højt op i at planlægge mit show, så det bliver så personligt for både brudeparret og selskabet som overhovedet muligt.

I min optik bør en tryllekunstner ikke alene fokusere på at inddrage bryllupsparret under showet, men i stedet agere omfavnende for hele selskabet. Det skaber en større samhørighed blandt alle, og danner samtidig et utrolig fint udgangspunkt for samtale efterfølgende.

Når jeg optræder som tryllekunstner til bryllup, inddrager jeg bryllupsparret i det omfang, det giver mening. Jeg er der naturligvis for deres skyld, og det skal de helt sikkert mærke. Omvendt er bryllupsparret på alle måder i centrum hele dagen, så derfor fortæller min erfaring mig også, at de absolut ikke har noget imod, at jeg også inddrager det øvrige selskab undervejs. Det giver bryllupsparret mulighed for at slappe af og nyde forestillingen.

Desuden er jeg som performer ekstremt energisk og humoristisk, hvilket tydeligt skinner igennem, når jeg stiller mig på scenen som tryllekunstner til brylluppet. Humor og komik er blevet en stor del af mine shows, så jeg er sikker på, selskabet er rigtig fint underholdt, alt imens det fascineres.

Nicolaj Mogensen, smilende tryllekunstner i blå jakke, klar til at underholde til festen.

Skal jeres bryllup være noget helt specielt?

Jeg håber, ovenstående tekst har givet jer en forståelse for, hvordan jeg optræder, og hvorfor det er fedt at have en tryllekunstner som mig ude at underholde ved et bryllup. I hvert fald kan jeg konstatere, at mange arrangører i netop disse måneder ønsker et bidrag fra mig ved en bryllupsfest, og det er jeg yderst taknemlig for.

Lad det være en opfordring til jer, der har læst med helt hertil: Hvis I har et ønske om at tilføre bryllupsfesten en anderledes, personlig og overraskende oplevelse, må I endelig tage fat i mig. Det er til enhver til muligt at udfylde kontaktformularen, og det er selvfølgelig helt og aldeles uforpligtende. Herefter vender jeg tilbage med et tilbud på underholdningen til jeres bryllupsfest.

Tusind tak, for igen at have læst med helt til slut. Det glæder mig meget!

På gensyn i juli måned, og rigtig god sommerferie til de af jer, der er så heldige at kunne afholde det! 🙂

//Nicolaj

Andre
blogsider