Skal du overraske bruden eller brudgommen med et trylleshow? – Så læs med!

Som magisk underholder er et bryllup en af de mest følelsesmæssige begivenheder, man som magisk underholder kan være en del af. Nicolaj har et utal af bryllupper bag sig, og er derfor ekstremt erfaren inden for netop denne type begivenhed.

To hovedroller under trylleshowet

Det specielle ved lige netop et bryllup er, at der ikke blot er en hovedperson men to, det hele centrerer sig omkring. Derfor har Nicolaj konstrueret sit bryllupsshow med den forudsætning, at hele selskabet skal underholdes og fascineres – men at de to hovedpersoner får en ekstra rolle gennem showet. Han indtager scenen med højt humør og magiske effekter og efterlader altid sit publikum i dyb fascination!

Hvorfor vælge Nicolajs bryllupsshow?

Denne dag er sprængfyldt med romantik, kærlighed og glæde – Nicolaj har sågar, som en del af showet, været ude for, at arrangøren direkte har spurgt, om han i dagens anledning ikke havde lyst til at vie parret. Der er derfor flere forskellige sider og drejninger, showet kan tage undervejs. Nicolaj sørger utvivlsomt for, at formen på showet skabes efter jeres behov, så alle med garanti bliver underholdt og fascineret.

Showets varighed: Ca. 35 min eller efter ønske.

4 gode grunde til at vælge Nicolajs show

  • Nicolajs bryllupsshow bærer på to helt særlige roller, som brudeparret får lov at påtage sig showet igennem – og det bliver med garanti både magisk, tankevækkende og fascinerende
  • Bryllupsshowet er det sikre valg – på denne betydningsfulde dag matcher Nicolajs type og showmæssige indhold de stærkt kærlige følelser, der er på spil under festen. Det bliver sjovt og møghamrende magisk
  • Planlægningen og struktureringen af Nicolajs specifikke show foregår på en sådan måde, så han er sikker på, at alle får den største og bedst mulige oplevelse
  • Et bryllup skal huskes som noget specielt – derfor får brudeparret en lille ekstra overraskelse med sig, når showet når sin slutning

Vil du vide mere om trylleri, pris eller andet?

Hvis du gerne vil høre mere, kan du modtage et uforpligtende tilbud fra Nicolaj. Du kan altid kontakte ham ved at sende en mail til magi@nicolajmogensen.dk eller blot ringe direkte til ham på 28913718.

Vi ses til en betydningsfuld dag!

Det siger arrangørerne om Nicolajs trylleshow

”Du formåede at gøre vores bryllup til noget vi alle vil huske resten af livet” Iben, bryllup

”Din store energi og høje humør smittede af på os alle, i det sekund du trådte ind ad døren” Thorbjørn, bryllup

”Hvordan f*nden gjorde du?! Du tryllebandt ALLE til bryllupsfesten” Anton, bryllup

Om tryllekunstner Nicolaj Mogensen

Inden for tryllekunsten har Nicolaj gennem tiden perfektioneret sin unikke stil – i dag gennem mere end et årti. Han ved derfor, hvad der virker, og hvordan man konstruerer det show, der efterlader selskabet med grinekramper og massiv fascination og frustration – for hvordan søren var det lige, han gjorde?! Han tilrettelægger og skriver altid sit show ud fra, hvad der giver bedst mening i forhold til både selskabet, aldersgruppen, location og meget mere. Erhvervet som professionel tryllekunstner er Nicolajs helt store passion. Han begyndte i tidernes morgen med et SIMBA-tryllesæt, de fleste over 20 år kender til. Her begyndte interessen for magiens kunst at gribe om sig, men først som 15-årig besluttede Nicolaj sig for, at der skulle gøres noget mere seriøst ved hobby-trylleriet. Han satte sig det endegyldige mål, at det skulle blive til et professionelt virke. På trods af Nicolajs beskedne 27 år, har han fundet sin helt egen, elegante og unikke stil – som for øvrigt har gjort ham til et kendt billede i Danmark. Både i tryllemiljøer såvel som hos arrangørerne. Særligt børn og unge har gennem tiden oplevet hans magiske kunnen helt tæt på, da han for år tilbage arbejdede i en fritids- og ungdomsklub. Med sin sympatiske karisma, lune humor og høje energi formår han på et splitsekund at få selskabet til at falde for hans charme. Når først det er sket, har han kun ét i sinde: At fascinere og bedrage sit selskab godt og grundigt, mens de ligger i latterkramper. Gør jer selv den tjeneste at opleve Nicolaj – I kommer ikke til at fortryde det.

Mere info om Nicolaj på forsiden