3 Gode Grunde Til At Booke En Tryllekunstner

NicolajUncategorizedLeave a Comment

Hej alle – en servicemeddelelse!

Jeg har i dagens indlæg tænkt meget over, hvorfor vi tryllekunstnere egentlig er så eftertragtet som underholdning til diverse arrangementer som eksempelvis fødselsdage, konfirmationer og bryllupper. Flere af de arrangører, jeg har optrådt for gennem tiden har givet udtryk for, at det kunne være fedt, hvis en tryllekunstner nedskriver og dermed informerer sit publikum om, i dette tilfælde, de tre bedste grunde til, at man kraftigt bør tage en tryllekunstner med i sine overvejelser som det underholdende indslag til en fest. Derfor tænker jeg, at indlægget i dag vil forsøge at opstille, på en så reel og overskuelig måde som overhovedet muligt, hvad de tre største grunde er, til I burde vælge mig som tryllekunstner og underholder.

Personlig tryllekunstner

Dog vil jeg ikke bruge indlægget på at nedskrive generaliserende ord, som gælder for alle tryllekunstnere – jeg vil til enhver tid kunne forsvare og argumentere for, at min unikke tilgang til trylleriet er speciel i forhold til andres. Derfor følger her MIT bud på, hvorfor jeg er en sublim underholder (ååh, hvor jeg dog egentlig hader at rose mig selv…..).

1: Aktivt publikum i trylleshowet

Mit ultimative ønske er, at selskabet ikke keder sig under showet – det er vel i grunden de fleste tryllekunstneres ønske, men mit show indbyder og inddrager publikum i et større omfang, end hvad jeg andre steder har set. Allerede fra mit shows begyndelse henvender jeg mig direkte til mit publikum. Her laver jeg en slags ”opvarmningsøvelse”, som jeg nyder at kalde det, når jeg indtager scenen. Grunden til, jeg nyder at slynge ”opvarmningsøvelse” ud hos publikum er, at jeg ønsker at se deres reaktion – som sjældent er særlig positiv og åben. De har formentlig lige spist hovedret og tror nu i fulde alvor, at jeg vil have dem til at være aktive, når de allermest bare har lyst til at sidde og observere. Der går dog ikke længe, før jeg med et smil på læben fortæller mit publikum, at vi naturligvis ikke skal have gang i sprællemand, englehop eller andet i den sammenhæng. De ånder lettet op, og jeg forklarer derefter, hvad det egentlig er, jeg mener, når jeg siger ”opvarmningsøvelse”. Jeg vil ikke kede jer med at beskrive, hvordan øvelsen spiller sig ud, men min pointe er blot, at jeg allerede fra showets begyndelse både hyggesnakker og henvender mig til mit publikum, hvorefter vi sammen laver en morsom, lille øvelse (og ja, selskabet skal bare blive siddende på deres stole og tage den helt med ro! J). Min erfaring angående det at starte ud med at indblande mit publikum gør, at vi sammen skaber det bedst mulige udgangspunkt for at kunne nyde resten af mit planlagte trylleshow. Desuden vil jeg showet igennem stort set hele tiden have fokus på at inddrage selskabet på en sjov, hyggelig og spøjs måde, samtidig med at jeg vil improvisere over hændelser, der sker under selve showet. Det hele gør jeg selvfølgelig med et stort smil på læben og et glimt i øjet. Jeg laver ligeledes utrolig meget grin med mig selv gennem mit show, så mit selskab ikke oplever et indtryk af, at jeg fremstår højerhævet eller bedrevidende. I min optik er det hamrende vigtigt og essentielt, at man kan lave grin med sig selv, og ikke tager sig selv alt for selvhøjtideligt. Det kan publikum mærke.

2: Magi og underholdning i trylleshowet

At kunne snyde og fascinere sit publikum er én ting. En ting, som alle dybest set kan lære hurtigt. Noget helt andet er at underholde SAMTIDIG med, man gør det. I mit hoved er magi og underholdning to ting, som absolut ikke må adskilles. Jeg har desværre oplevet en del performere i min tid, hvis fremgangsmåde ene og alene gik ud på at snyde selskabet. Men hvor fedt er det, hvis selskabet keder sig imens? Det tror jeg næppe, nogen får noget særligt ud af. Allerede fra da jeg begyndte at interessere mig for trylleriet, tænkte jeg samtidig over, hvordan man aktivt underholder et selskab under sin performance. Og tro det eller ej, det er ikke lige til og kræver mange års træning! Det er så væsentlig et faktum at kunne underholde, få folk til at grine og skabe spænding, hvis man ønsker at gøre noget seriøst ved sit trylleri. Jeg besluttede for år tilbage, at jeg vil kendes som en performer med gang i, høj energi, og som har evnen til at frembringe smil og glæde selskabet iblandt. Derfor begyndte jeg at studere inden for det at underholde et selskab. Det krævede solid læsning, øvelse og respons for at nå til det niveau, som jeg i dag ligger på. Selv er jeg overbevist om, at jeg altid kan lære mere og forbedre mig, men jeg er dæleme godt nok glad for, hvordan jeg håndterer mit selskab i dag. Og igen: det skriver jeg naturligvis ikke bare, fordi jeg er selvfed. Faktisk bryder jeg mig slet ikke om de typer, som er det. Jeg skriver det udelukkende fordi, at jeg har fået så god respons fra både arrangørerne og gæsterne til diverse begivenheder, hvor jeg har underholdt. Ofte beskrives jeg som en energibombe, der samtidig er i stand til at indtage scenen og drage selskabet ind i mit univers. Og at mit show er dybt fascinerende, og tog fusen på publikummet. Og det må da være et kvalitetsstempel. Der findes ikke noget så u-charmerende, som når en performer ikke har noget begreb om, hvordan man underholder og fanger et selskab. Jeg kan vist godt tillade mig at skrive, at det efterhånden er én af mine spidskompetencer.

3: Skræddersyet trylleshow

Den sidste begrundelse ud af de tre for, hvorfor jeg er en dybt professionel performer, som bør tages i betragtning som underholdning til en begivenhed, er, at jeg ALTID tilpasser mit trylleshow. Hvad enten vi snakker en konfirmation eller en firmafest, vil jeg altid, i selskab med arrangøren, tilpasse mit show, så det passer til deres behov og forventninger. Det er mig en ære at slette/skrive om i mit show/jokes og vise den respekt overfor arrangøren, hvis det gør, at alle vil nyde showet den tand mere. Det betaler sig altid at lytte til, hvad selskabets behov er. Igen har jeg flere kolleger som mener, at det er for stort et arbejde at skulle skrive sit show om til HVER gang. Men for mig er det ikke det, det handler om. Mit show har sit udgangspunkt og rytme, som er underliggende uanset hvad, der forventes af mig. Elementerne kan jeg sagtens pille fra hinanden/erstatte eller udelade, hvis det har interesse, men selve essensen af mit show forbliver det, som udgangspunktet tillader. Det handler altså ikke om, at jeg hver gang skriver et HEEEELT nyt show til mit selskab, selvom jeg egentlig godt kunne tænke mig, det var sådan – for det er vanvittig spændende! Men et døgn er nu engang ikke længere end 24 timer, hvor jeg mange af dagene også skal nå at køre rundt og optræde forskellige steder. Det kunne da ellers være fantastisk, hvis man havde al tid i hele verden til at skrive et nyt show specificeret til begivenheden hver gang. Desværre er virkeligheden bare ikke sådan. Dog bærer mit show så sikre rammer og elementer og er samtidig så stilrent, at jeg er fuldstændig sikker på, at alle får en fest, får grinet igennem og bliver dybt fascineret, når de oplever mig. Derfor er jeg overbevist om, at jeg har en stor fordel, når det ultimativt kommer til at kunne imødekomme arrangørens behov. Naturligvis stadig med mine tvists 😉

Sammenfattende

Der er altså god grund til at være nysgerrig på mit show, hvis I står og skal planlægge underholdningen til en fest i fremtiden. Som beskrevet før er et trylleshow noget, som rammer bredt og kan bruges i mange sammenhænge. Jeg gør mit ypperste for at underholde og fascinere mit publikum uanset alder. Dét er fedt!

Hvis I kunne tænke jer at lære mere om mig som person og performer, udover det jeg har skrevet i indlægget, er i meget velkommen til at klikke jer ud på forsiden.

Jeg håber indlægget har givet mening, og at I forhåbentlig nu har et lidt større kendskab til, hvorfor mit show er det hele værd. Vi ses til fremtidige indlæg eller din næste fest? Nu vil jeg videre med forberedelserne til de kommende shows – jeg får travlt, men jeg elsker det! Det har været en fornøjelse, hvis I har læst med så langt!

Husk at følge mig på de sociale medier for mere underholdning og tryllekunst:

Facebook

Youtube

Instagram

Bedste hilsener

//Nicolaj Mogensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *