Halløjsa, alle læseinteresserede! 🙂
Så er jeg endnu engang tilbage med et blogindlæg her på siden – et indlæg, som primært kommer til at omhandle én af de allertravleste perioder på hele året, jeg har i vente om ganske få måneder. Ja, I har formentlig allerede gættet det – måske ud fra overskriften på dagens indlæg, eller måske fordi jeg efterhånden har nævnt det et par gange eller otte herinde.
**STEMNINGEN OPBYGGES**
…. Det er nemlig julefrokostperioden, jeg hentyder til! Wauw, hvilken afsløring – hvem havde set den komme?! Nå, spøg til side.
Jeg har gennem de seneste år været stærkt besat som underholdning til julefrokost. Både hvad angår firmajulefrokoster, men også ganske almindelige, private julefrokoster har jeg adskillige gange optrådt ved. På bare tre år har jeg ramt et 3-cifret antal optrædener ved lige netop denne arrangementstype, og det siger altså ikke så lidt! Julefrokostperioden er kun overgået af konfirmationsperioden, som er den absolut travleste på hele året for mit vedkommende.
Derfor var min tanke, at jeg i dette indlæg vil forsøge at give jer derude et indblik i, hvorfor vi tryllekunstnere er så eftertragtet til julefrokosten, og hvorfor trylleri er så god en underholdning ved netop denne festtype.
Magi til julefrokosten
Underholdning til julefrokosten i form af et trylleshow er en måde, hvorpå stemningen hos selskabet for alvor højnes.
Som underholder og tryllekunstner er jeg en performer, der sætter det komiske element ufattelig højt, når jeg entrerer og optræder på scenen.
Jeg kan derfor forsikre, at selskabet, foruden fascinerende og imponerende effekter, vil skraldgrine fra start til slut. Gennem årene har jeg specialiseret mig i humorforståelse og publikumsinddragelse, hvilket har givet mig en hulens masse redskaber, så jeg er klædt ideelt på til at give gæsterne en oplevelse, de sent vil glemme.
For mig er humor og komik ekstremt vigtigt, når jeg leverer underholdning til julefrokosten. Mine effekter vil med garanti indeholde overraskende og imponerende klimakser, men effekterne alene er absolut ikke det, der gør mit show til noget specielt. Derimod er det måden, hvorpå jeg bakker alle mine effekter op med skøre og sjove indspark og en stor portion selvironi, der gør showet unikt og mindeværdigt. Det er simpelthen det, der sælger showet.
I min optik kan en tryllekunstner være nok så fingerfærdig og trænet i magiske effekter, men evner tryllekunstneren ikke at underholde selskabet undervejs, er hele showet i min optik ligegyldigt. Magi og komik skal efter min mening indgå i en nøje tilrettelagt og fin kombination med hinanden. Sådan skabes den ægte magi.
Promiller og tryllekunst
Ved julefrokosten er stemningen, energien og alkoholen, i langt de fleste tilfælde, på et noget højere niveau, end det ses ved andre arrangementstyper. Det betyder også, at jeg som tryllekunstner og underholder kan ”slappe mere af” forstået på den måde, at gæsterne har en mere løssluppen tilgang. På den måde skal jeg ikke være nervøs for eksempelvis at sige noget forkert, hvilket ultimativt giver mig en unik mulighed for at levere en nærværende og stærk oplevelse.
Alkohol gør som udgangspunkt os mennesker mindre generte og mere nysgerrige og spontane, hvilket giver mig mulighed for at inddrage selskabet på en særlig måde, som altid er virkelig morsomt at være en del af.
At være alkoholpåvirket betyder også, at mange af os ikke har noget imod at være i centrum. Derfor er det oplagt for mig, ved julefrokosten, at inddrage gæsterne en masse. Af netop denne årsag er julefrokosterne tit de arrangementer, hvor jeg knytter mig ekstra meget til dem, jeg henvender mig til, eller sågar hiver op på scenen sammen med mig – og dét tilfører for alvor showet personlig karakter.
Book underholdning til julefrokost
Der er INGEN tid at spilde, kære venner – jeg kan garantere jer for, I ikke vil fortryde en optræden med mig til jeres kommende julefrokost!
Jeg er dog nødt til at gøre opmærksom på, at jeg allerede nu har en forfærdelig masse shows booket ind i løbet af særligt november og december. Dog er der endnu ledige pladser i kalenderen, så smid endelig en forespørgsel afsted, inden det er for sent. Har jeg mulighed for det, vil det være mig en glæde at lægge vejen forbi netop jeres julefrokost og sørge for, det bliver en uforglemmelig én af slagsen.
Send endelig en helt uforpligtende forespørgsel på kontaktsiden, så vi sammen kan planlægge jeres julefrokost.
OBS: Jeg optræder i hele landet med mit julefrokostshow – book mig som tryllekunstner i Jylland, tryllekunstner på Fyn eller tryllekunstner på Sjælland. Læs endelig også mere om mit show til julefrokosten her.
Det var alt for denne gang. I ønskes alle en rigtig god og magisk dag! 🙂
//Nicolaj